Undgå allergi og eksem med kapok dyner

Leder du efter den ultimative dyne til din baby eller dit lille barn, bør du kraftigt overveje en dyne med kapok fyld. Kapo dyner er de bedste dyner til spædbarnet, som endnu ikke kan temperatur regulere, og det unge barn, som helst skal undgå at udvikle allergi eller eksem.

Hvad er en kapok dyne?

En kapokdyne er den 100% økologiske løsning. Typisk vil en kapok dyne være fremstillet af økologisk bomuld, og fyldt med materialet kapok. Kapok er 1 – 3 cm lange naturfibre af frøhår fra kapoktræet, Ceiba pentandra. Træet vokser vildt i regnskovene i Asien, Østafrika og Sydamerika. Kapok blev i mange år brugt som fyld i møbler, dyner, puder og madrasser, men gled ud til fordel for kunstfibre. Nu er kapok tilbage igen – og har hurtigt genvundet sin popularitet på grund af sine mange fortræffelige egenskaber!

Hvorfor egner kapok sig som fyld i dyner til børn?

I forhold til søvnens kvalitet hos børn er kapok aldeles uovertruffent til at sikre, at barnet sover igennem. Små børn kan ikke selv regulere deres krops temperatur, og risikerer derfor at få det alt for varmt med en traditionel dyne. De vil have tendens til at sparke den af sig, og dernæst vågne, når det atter bliver for koldt. Kapok er, i kraft af de porøse fibres design, temperatur regulerende, og reflekterer varmen på en behagelig måde.

Samtidig samler kapok ikke på fugt – en kapok dyne bliver aldrig klam og fugtig. Dette har den heldige bivirkning, at bakterier og svamp har utroligt dårlige leve- og vækstbetingelser i kapok. Dette gør, at risikoen for udvikling af allergi er meget mindre, hvis barnet sover med en kapok dyne. Det samme gør sig gældende for husstøvmider og andet utøj, så kapok dynen er samtidig umådeligt hygiejnisk. Du kan læse mere om kapok dyner på babynature.dk

Astrid Pedersen