Bliv moderigtig når du rider på hesten

Det er ikke billigt at have en hest, og som hesteejer er det nødvendigt at have styr på, hvilket hesteudstyr, som du har behov for. Det kan både handle om det rette udstyr til hesten eller ridebanen, men også til dig selv som rytter. Der må godt være stil over tingene, og derfor kommer der her forslag til, hvordan du stilfuldt kan præsentere dig selv på hesten.

Ridehjelmen er prikken over i’et

Ridehjelmen er ikke kun en vigtig sikkerhedsforanstaltning, den kan også være med til at give et ekstra touch til hele din fremtoning. Ridehjelmen kan findes i mange forskellige størrelser og modeller. Du kan både få med glimmer og et helt stilrent look. Men det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, om hjelmen er godkendt.

Ridestøvlerne er med til at give det klassiske rytterlook

Du har helt sikkert set dem før. De sorte knælange ridestøvler. De giver et flot klassisk look, som vi kender det fra rytterne til ridekonkurrencerne. Du kan også finde ridestøvler, som viger fra det traditionelle look, men selv den klassiske ridestøvle findes i mange forskellige udgaver, og de kan med mønster, materiale og form være med til at vise din personlige stil, de er altså ikke ligegyldige for helhedsindtrykket.

Jakken kan være dit showpiece

Hvis du vil skille dig ud på en hest, så kan jakken netop være dit showpiece, når det kommer til tøjet. Det er noget af det første, man lægger mærke til, når du sidder på hesten. Du skal derfor ikke kun finde en jakke, som fungerer praktisk og holder kulden ude, men som også viser din personlige stil frem. Som rytter er du selvfølgelig på ridebanen og ikke på catwalken, men derfor kan man jo stadig gøre lidt ud af det.

admin