Grønne sedumtage

Flere og flere mennesker vælger en løsning med sedumtage, og det er der rigtig god grund til. Et Sedumtag er et grønt tag. Navnet skyldes, at tages som regel består af sedumurter, som er særligt gode til formålet. Sedumurter kaldes ligeledes stenurter. Der er mange målgrupper, som et sedumtag kan være relevant for, og dette gælder ikke kun private husejere. Også i industrien kan man få stor gavn af et sedumtag, og dette skyldes, at taget har en kraftigt nedkølende effekt på rummene indefor. Dermed kan et sedumtag være en god løsning til eksempelvis en opbevaringshal. 

Mange formål 

Et sedumtag kan etableres med mange formål i øje. Sedumtage er eksempelvis en rigtig god løsning, hvad angår lokal afledning af regnvand. Dette skyldes, at et sedumtag/grønt tag holder store mængder nedbør tilbage, og dette resulterer i en meget mindre belastning af de lokale kloaksystemer. En sedumtag kan hermed afhjælpe fremtidens større mængder af nedbør, der uundgåeligt vil belaste vores kloaksystemer. En anden grund til at etablere et sedumtag kan være, at taget sikrer et godt klima og beskytter mod miljøpåvirkninger. Et sedumtag binder faktisk en stor del af luftens støv og skadestof. Hertil kommer, at det beskytter mod elektromagnetisk stråling.
 

Alberte Christiansen