Sådan får du en organiseret byggeplads

Er rod og uorden et problem på byggepladsen? Er det svært for håndværkerne at komme ordentlig til, uden at bruge ekstra tid på at flytte rundt på byggerod, værktøj og byggematerialer? Eller er der jævnligt ekstra ventetid, da en levering af varer eller afhentning af byggeaffald glippede?

Der er ingen tvivl om, at det er både tidskrævende og svært at holde orden på en byggeplads, hvor der går håndværkere hver dag. Materialer, maskiner og værktøj bliver dagligt brugt, men det er måske ikke lige alle dage, at det bliver pakket forsvarligt væk.

Selvom det er en ærlig sag, at man efter en travl dags arbejde ikke altid får ryddet op efter sig selv eller de andre for den sags skyld, så er byggerod dog hverken hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsmiljøet og sikkerheden på byggepladsen.

Med en fast pladsmand til stede på din byggeplads, får du en professionel og erfaren samarbejdspartner, der har overblikket over de praktiske foranstaltninger på pladsen og som sørger for, at alt kører gnidningsfrit og planmæssigt. Det betyder blandt andet, at han hjælper med at holde byggepladsen ren og ryddelig til fordel for alle, der færdes på den. Derudover sikrer pladsmanden, at der er god plads, gode adgangsforhold og at byggepladsen er ordentligt indrettet.

Optimering af logistikken med en pladsmand 

Rod er ikke kun frustrerende, når der ikke er styr på, hvor værktøj og udstyr er blevet efterladt. Rod er også frustrerende, når det står i vejen for at arbejdet kan udføres, hvis maskiner og materialer ikke kan flyttes rundt, før der er brugt tid på oprydning.

Lad ikke arbejdsgangen på byggepladsen blive forstyrret af akutte opgave – i hvert fald ikke mere end højest nødvendigt. Fordelen ved at have en pladsmand er, at der vil blive taget hånd om alle de små, akutte opgaver.

Når de praktiske rammer på byggepladsen er i orden, skal du hverken bekymre dig om oprydning, håndtering af affald, levering af materialer, skiltning, logistik m.m. I kan lynhurtigt komme videre med arbejdet – det egentlige arbejde, som skal udføres – da pladsmanden har sørget for klargøring, planlægning og koordinering.

admin