Løs utallige opgaver med ekstra udstyr til minigraver

En minigraver eller minigravemaskine er en af de mest alsidige maskiner, du kan investere i. Det er en mindre maskine, men den kan løse uendeligt mange opgaver. Med det rette udstyr til minigraver behøver du ikke andre maskiner. En minigraver er mindre end almindelige gravemaskiner, og er derfor nemmere at manøvrere med og transportere.

Noget af det udstyr, du kan finde, er:

  • Graveskovle, lerskovle, risteskovle, planerskovle
  • Grabber, river, pallegaffelsæt
  • Gummibælter, bæltemotor
  • Bor, hækkeklippere, buskryddere
  • Bolte, bøsninger, fittings, belysning

Vælg det rette udstyr til dine arbejdsopgaver

De mest klassiske redskaber til minigraveren er skovle. Der er en række forskellige skovle, som bruges til forskellige materialer. Standardskovlen er en graveskovl, som kan bruges til flere forskellige opgaver, men især til at grave i jord. En lerskovl er smallere og kan håndtere mere kompakt jord, som er tungere og indeholder mere vand eller ler.

Risteskovle er skovle med rilleformede huller, som kan bruges til at sortere materiale, mens man graver ud. Hvis du f.eks. skal sortere store sten fra en mængde jord, kan du bruge risteskovlen. Jord og sand falder ud af skovlen, mens store sten bliver i skovlen. Planerskovlen er en bred skovl, som du kan bruge til at planere en overflade.

Udover skovle er de meste populære redskaber grabber, river og pallegaffelsæt. Med disse hydrauliske redskaber kan du udføre endnu flere opgaver, med bedre præcision end gaflerne. Grabben er en hydraulisk skovl, som kan gribe omkring materiale. Pallegaflerne kan du bruge til at flytte paller i forskellige størrelser.

Mindre kendte redskaber er bor, hækkeklippere og buskryddere. Disse redskaber er ekstra store versioner af de almindelige udgaver, som du kan bruge til at løse større have- og anlægsopgaver hurtigt og effektivt.

Udover dette udstyr kan du også købe en række ekstra- og reservedele, såsom bolte, fittings, gummibælter og meget mere til din minigraver.

admin