Jukserei

Jukserei producerer tidløse smykker, som er designet i Berlin og håndlavet hos en familievirksomhed i Italien. Bag brandet står den danske designer Chanette Anderson, der har mange år i den danske modebranche bag sig. Hun lægger vægt på, at brandet holdes nede på jorden og at smykkerne altid produceres med kærlighed og passion. Derfor forsøger Chanette Anderson også at have så meget personlig kontakt med sine kunder som muligt. For eksempel følger der altid det fineste papir og skrevne ord med, når man modtager en forsendelse fra Jukserei.

 

Juksereis univers er tidløst, da kollektionerne er af højeste kvalitet og ikke blot følger sæsonbaserede trends slavisk. Tværtimod kan de anvendes sæson efter sæson. Og derfor laver Jukserei også smykker, der passer til kvinder i alle aldre og kan bruges til enhver anledning – fra hverdag til mere ceremonielle begivenheder. Alle kreationerne er delikate, små og personlige. Da de er håndlavede, kan der være enkelte forskelle kollektionerne iblandt, hvilket blot forstærker det unikke ved smykkerne.

 

Juksereis øreringe er utroligt smukke. De er stilrene og fremstillet af det reneste 925 sterlingsølv. Nogle af øreringene er efterfølgende forgyldt med 24 karat guld eller 18 karat roseguld. Der er altså noget for enhver smag. Fra runde hoops til små motiver til hængende penduler. Nogle af Juksereis øreringe er helt enkle, mens andre er pyntet med flere detaljer og tiltrækker sig mere opmærksomhed. Naturen har været en inspirationskilde, for i sortimentet gemmer der sig blandt små halvmåner, sole og blomster. Andre motiver er mere simple, såsom et bogstav, grafiske linjer eller klassiske creoler øreringe.

 

Det, de alle har tilfælles er, at de fremhæver kvindens naturlige skønhed og femininitet. Uanset om hun bærer en lille guldstjerne, en frithængende kæde eller en rund ørering med fine detaljer. Øreringene er aldrig prangende, men designet til at supplere kvindens look på en underspillet og stilet måde.

Ida Kragh Pedersen