Få styr på det store udvalg af køkkenvaske her!

En af de vigtigste arbejdsstationer i de fleste køkkener er køkkenvasken. Køkkenvasken bliver brugt til utallige opgaver og er tilmed den primære vandkilde. Derfor er der ofte smalhals ved køkkenvasken, hvor man gerne vil både vaske op, skrælle kartofler, vaske hænder, vride karkluden op og meget mere. Derfor er det vigtigt at du sætter dig ind i de mange typer køkkenvaske, før du investerer i én til dit eget køkken.

Køkkenvaske findes i alle tænkelige former og størrelser. Mange leder instinktivt efter en større vask, når de skal have nyt køkken, men det er ikke altid det, der er svaret. Måske har du i virkeligheden brug for en dobbeltvask eller endda to separate vaske?

Det hele afhænger af dine behov og hvor meget plads, der er i dit køkken. En enorm vask er ikke altid lykken, hvis dit køkken er af den helt lille slags. Så kan du opleve, at du spilder plads på vasken, fordi du opgiver mere bordplads, jo større en vask, du vælger.

Her kan du for eksempel overveje en kreativ løsning, hvor du køber en dobbeltvask, men anskaffer dig et låg til den ene halvdel. På den måde får du en fleksibel løsning, og kan i løbet af ingen tid skabe mere bordplads eller mere vaskeplads, afhængig af hvad du har brug for.

Vælg en vask, der passer til din smag, dit køkken og dine behov

Størrelse og form er én ting, stil og design en anden. Klassisk ser man to materialer brugt til køkkenvaske: Keramik og stål. Den hvide keramiske vask har et lyst, hyggeligt og landligt udtryk, som passer godt ind i trækøkkener og ældre boliger. Stålvasken derimod er et moderne og stilrent valg, som ofte passer godt til hvide køkkener og moderne boliger.

Vælg din vask ud fra dine behov, din smag, og din personlige stil.

admin