Erstat dit gamle bruseforhæng med en praktisk, flot og holdbar brusevæg

Vi kender det alle sammen. Et dejligt brusebad, der bliver forstyrret af det kolde, klamme bruseforhæng, som pludselig vil med ind i badet. Det er en daglig irritation for mange, og derfor er der også mange der tager den logiske konsekvens og gør noget ved det: De installerer en brusevæg.

Brusevæggen er praktisk af flere grunde. Den er en langt mere robust og holdbar løsning end et bruseforhæng, og den letter også rengøringen. Brusevæggen sikrer, at der ikke bliver pjasket med vand andre steder end i brusekabinen – og derfor gør den det nemmere at holde resten af badeværelset rent.

Derudover er selve brusevæggen også nem at rengøre, og du kan forebygge kalkbelægningen ved at bruge en skraber efter hvert bad. Alternativt kan du få brusevæggen behandlet med en nanobelægning, der er vandafvisende og i praksis gør rengøring unødvendigt. Sådan slipper du for meget vasken og skrubben i længden!

En brusevæg er også æstetisk set noget flottere end det blafrende bruseforhæng. Brusevæggen ses ofte i glas, og der er uendelige muligheder for at tilpasse udseendet og finishen. Klart glas, frosted glas eller en form for ru belægning – det kommer helt an på dine præferencer.

Brusevægge i glas, fremstillet specifikt til dit badeværelse

Når du renoverer badeværelse, er der mange ting at tage højde for. Nogle hvidevarer kommer for eksempel altid i standardmål, så du må tilpasse indretningen til dem. Men når det gælder brusevægge i glas, kan de tilpasses dit behov – uden behov for at gå på kompromis.

Det er for mange leverandører muligt at fremstille brusevægge i specialmål, så du kan få lige den løsning, du ønsker. Har du specielle præferencer, er det derfor bare om at sige til. Det meste kan lade sig gøre, når det handler om brusevægge i glas.

Kontakt din glarmester og forhør dig om dine muligheder!

admin