Ergonomiske skoletasker fra JEVA

Er du på udkig efter en smart og funktionel skoletaske til dit barn? JEVA er et populært mærke, hvad angår skoletasker, og der er mange grunde til, at taskerne er så populære blandt børn.

Letvægts skoletasker

JEVA skoletasker har først og fremme fokus på korrekt ergonomi. Dette indebærer, at skoletaskerne fra JEVA er letvægts skoletasker. Skoletaskerne vejer mellem 580 til 985 gram, og dette er noget af det letteste, der findes på markedet. Lav vægt er netop ensbetydende med god ergonomi. Dette skyldes, at barnet højst skal bære 15% af sin egen vægt, for at en ergonomisk korrekt løsning findes. Det gælder derfor om, at skoletasken er let fra start – da denne jo også kommer til at rumme en masse skoleting, madpakke og andet indhold, som barnet får brug for i løbet af dagen. På JEVA skoletasker finder du ikke noget overflødigt udstyr, der vejer ekstra – der er for eksempel ikke nogle hofteremme, der kun er aktuelle på tunge vandrerygsække. Barnet bærer vægten fra rygsækken tæt på kroppen, og der er stor bevægelsesfrihed, når rygsækken bæres – kort sagt får man en skoletaske, der ergonomisk er helt ideel, når man vælger en model fra JEVA, og dette gør skoletaskemærket populært blandt børnene. JEVA har gennem tiden udviklet mange forskellige rygstøttesystemer, der indebærer, at taskerne er behagelige at bære rundt på for barnet. En af disse er rygstøttesystemet med skumpuder, der er fordelt bag på tasken. Det ergonomiske er selvfølgelig vigtigt, men børn vil også gerne se seje ud med deres skoletaske på, og de går op i dennes udseende – JEVA skoletasker forener hermed det ergonomiske med et flot design.

Funktionelle og fri fra skadelige stoffer

Skoletasker fra JEVA er udover at være ergonomisk gode ligeledes fri fra skadelige stoffer som PVC, BPA, phthalater m.m. Herudover er taskerne designet med stor funktionalitet for øje. På JEVA skoletasker finder man blandt andet et ekstra stort og isoleret rum til madpakken, så der er god plads til maden, der skal holde barnet mæt i løbet af de ofte lange skoledage. Der er ligeledes et rum på siden af tasken med plads til penalhuset. På siden af tasken er der også plads til drikkedunken, og tasken har et stort rum med plads til bøger og computer. Hos JEVA lægges der vægt på, at barnet selv er i stand til at betjene skoletasken uden forældrenes hjælp – det skal være nemt at komme til de forskellige rum, lyne rygsækken op og i og finde gymnastiktøjet. Hermed er et børnvenligt design tilstræbt, da det netop er barnet, der skal have glæde af rygsækken igennem skoledagen.

Alberte Christiansen