2 X Katte fødsel i ord og billeder

Opstart til fødsel

Det man først bliver opmærksom på når ens mis skal føde er en stigende uro hvor hunkatten søger efter en mørk plads til at bygge rede i. Denne søgen kan ved en erfaren hunkat allerede starte få dage efter parringen, hvor skabe osv. allerede får en vis tiltrækningskraft. Desværre er det ofte sådan at den kasse man selv med stor møje har udsøgt sig som passende alternativ til sengen, sokkeskuffen eller skabsbunden med de udtrådte sko ikke falder i damens smag. Så jeg er da flere gange vågnet op til en våd dyne når vandet er gået. Det bedste mine burmesere ved er nemlig at lægge sig godt til rette op ad min mave og så levere de små nye liv. Men hvor hensigtsmæssig det er, kan vi nok hurtigt blive uenige om, katten og jeg.

 Når hele seancen er overstået er det meget lettere at overtale den nybagte mor at præmiebørnene skal i den dertil indrettede kasse( nå ja, næsten altid, der kan opstå uoverensstemmelser mellem nybagt missemor og "menneskemor" gående ud på en meget stædig kat som vil flytte sine børn i den selvvalgte "rede", læs dyne)

Gud ske lov, som ovenstående viser, kan de op til fødslen ofte nøjes med hinandens støtte og omsorg indtil slaget går i gang, så man selv i ro og mag kan gøre sig klar til jordmoder rollen og få fundet diverse ting som håndklæder, vaskeklude, lagner, affaldsposer og køkkenrulle frem. 

På de øverste billeder kan man se veerne så småt har meldt sig og hunkatten har fundet sig et offer at putte og trøste sig med. Missemor, og slet ikke en førstegangs af slagsen bør aldrig være alene med opgaven!
 

 

Her er hun ved at have mere gang i veerne som tiltager i hyppighed. Denne fase kan godt trække lidt i langdrag og give den ventende menneskemor grå hår i hovedet og tyndslidte nerver. Det er på dette stadie at mange begynder opringningerne til dyrlægen. Hvor lang tid man skal vente før dyrlægen skal kontaktes er en vurderingssag og kan godt kræve lidt is i maven.

Den første killing kan komme til at sidde længe i fødselsgangen, også for længe. Har killingen smuttet frem og tilbage i fødselsåbningen mere end en halv time kan det være svært at få liv i den. Den har ofte slugt en masse fostervand og kræver lidt ekstra "arbejde". Men man skal altid forsøge, killinger er utroligt sejlivede og man kan godt blive ved længe før der så med et gisp kommer gang i det lille kræ. Kommer der en moderkage uden killing er der desværre ikke meget håb for killingen som skal ud så hurtigt som muligt.
Den første fosterblære er på vej ud og hunkatten presser hårdt. Hun kan dog godt finde på at tage en pause og forsøge at slikke sig, hvis hun kan nå ned. Bagved den vandfyldte blære ligger killingen klar til at komme ud.
Her er den første pote og bagkrop på vej ud. Sæde fødsler er ikke ualmindelige ved katte, gennemsnitligt 50% af killingerne bliver født baglæns.
 Skal killingen have hjælp til at komme ud, skal man trække stille og roligt når hunkatten får en ve. Man skal trække nedad i retning af hunkattens bagben evt. samtidig vrikke killingen blidt fra side til side så man får lirket den lille våde krop ud. billedet til højre viser dog en fødselsstilling som kan give anledning til problemer, killingen ligger på ryggen og har derved en helt forkert vinkel i forhold til hunkatten.

Synes man killingen sidder håbløs fast eller killingen virker tør kan man smøre hunkatten i fødselsåbningen, gerne med dertil indrettet creme eller i mangel af bedre, en gang vaseline.

Her er killingen så endelig helt ude. Man kan evt. lige hjælpe ved at trække forsigtigt i stykket mellem navlestreng og moderkage hvis denne stadig sidder fast således at hunkatten ikke slæber af sted med killingen efter sig og derved risikerer at give killingen navlebrok. 

Nu skal mormis ordne den nytilkomne. Det første hun gør er at slikke killingen ren for slim omkring næse og mund for at åbne for lufttilførslen. Moderkagen bliver fortæret og der gnaves på navlestrengen så blodtilførslen stoppes stille og roligt. Hele killingen slikkes grundigt for at massere og derved stabilisere både lunge og hjertefunktionen.

Nogle hunkatte, især førstegangsfødende, kan have lidt besvær med at finde ud af hvad de dog skal stille op med det lille væsen som er dukket op. Eller fødslen kan være så anstrengende at hunkatten ikke kan overkomme det. Her kan man se hunkatten er ved at være træt eller bare synes de allerede tørre killinger er mere hyggelige. Så er det man må træde til med en hjælpende hånd, et håndklæde/vaskeklud til at agere mors tunge og så i gang med at ordne den lille ny. I samme rækkefølge som mormis, hinde og slim fjernes fra mund og næse, moderkagen afmonteres og kroppen gnubbes med vaskekluden. Er killingen meget slap, evt. skindød skal der tages lidt mere fat. Ofte er lunger og svælg fyldt med slim og fostervand, det skal suges op. Man kan sætte munden over killingens mund og suge forsigtigt eller bruge et blødt og bøjeligt rør. En god ting er også at slynge killingen ved at lægge dem mellem to hænder, holde fat omkring hovedet og slynge killingen ned mod gulvet for at få slimet ud af lungerne.
 Ilt gives killingen med mund til næse, også med forsigtighed, lungerne er jo meget små. Hjertemassage gives ved at presse med tommelfingeren på brystkassen med en rytmisk bevægelse. 
Her holder missemor en pause i anstrengelserne og får lige gjort lidt rent, både killinger, sig selv og omgivelserne holdes så rene som muligt. Ingen tvivl om at de nyder når der skiftes "sengetøj". Det er også tit en god ide på det stadie at give hunkatten en opstramning, enten i form af KMR-mælk eller en æggeblomme rørt sammen med fløde, druesukker og evt. lidt kalk.

På billedet til højre er veerne gået i gang igen. Den ene killing har allerede suget sig fast på sin brystvorte, dette er ligeledes med til at stimulere veerne.

Her er alt vel overstået. Mormis er træt og kan stadig have lidt efterveer til at få det sidste ud. Der kan op til et par dage efter fødslen stadig komme lidt blod; så længe det ikke er meget og ikke lugter dårligt er alt i orden. Alt vel overstået, mormis placeret i dertil indrettet kasse i rene og friske tæpper og de små tørre og klar til at tage hul på deres nye liv.

Og man kan endelig selv få lidt søvn......

Fødsel 2